Bagsiden ved at studere i udlandet

Tini tog et år til USA for at læse på West Hartford University i staten Connecticut. Det skulle jo være så fantastisk. Meeen – det var ikke totalt hunky dory. Hun fik hurtigt nok af lektier, klam mad og hysteriske cheerleaders. Læs hendes beretning om bagsiden ved et udenlandsophold.

Af May Silja Andersen

Da Tini ankom til sit kollegium i USA, blev hun tildelt et værelse på skolen sammen med en amerikansk studerende, Annica. Slut med at være alene. Nu var Tini tvunget til at være en del af et supersocialt netværk 24 timer i døgnet. Ikke fordi hun fik så meget tid til spas. For der var i den grad dømt hardcore lektielæsning og hård studiedisciplin.

- Lærerne holdt helt vildt meget øje med én. Der var mødepligt, og når man kom direkte fra gymnasiet i Danmark, hvor man selv kan styre sine 10 procents fravær, bliver man sgu irriteret over følelsen af, at de tror, du ikke kan klare det selv.

I det hele taget følte Tini sig mere kontrolleret som studerende i USA. Der var mange prøver, men det var oftest multiple-choice (dvs. prøver med fastlagte svarmuligheder), så de var ikke så svære som danske prøver. Udenadslæreprøver var der også en del af, og det kunne være lidt svært, da man meget hurtigt glemte, hvad man lige havde læst. Så Tini brugte flere timer over bøgerne, end hun gjorde som studerende i Danmark.

For ung til at feste som 18-årig
Det var ikke kun studiedisciplinen, Tini lige skulle vænne sig til. Der var også andre områder, hvor livet som studerende i USA adskiller sig markant fra livet som studerende i Danmark. Ikke mindst når der skulle festes.

- En af de ting der selvfølgelig var rigtigt irriterende, var, at jeg ikke kunne købe drikkevarer eller gå i byen. Jeg var 18, da jeg kom derover, og loven kræver, at du er 21 i USA. Problemet var nu ikke større, end at vi fik de ældre fra holdet til at købe alkohol til os.

Ikke kun mht. drikkelse, var der irritation. Skolemaden var ekstremt ulækker, og noget helt andet end det, der er på menuen i danske skolekantiner.

- Der var ofte lavet mad i kæmpe dynger til flere tusinde elever, så der gik meget typisk hjemlig amerikansk mad i den. Fx kartoffelmos med en ordentlig omgang smør, toastgrillet ost, junkfood og alt hvad hjertet kan begære af fed mad.

Der gik derfor ikke lang tid, før Tini stiftede bekendtskab med 'Mr. Bagel' - et kælenavn for dellen på maven.

Betalte venner
Amerikansk college/university liv kan hurtigt føre tankerne hen på Kelly, Brenda, Brandon, Steve, Andrea, Donna, David og Dylan fra TV-serien Beverly Hills 90210. Kan du huske KEG house? Steve fra Beverly Hills var medlem.

Der findes flere af disse organisationer. 'Greek life' hedder hovedorganisationen. Sororitys bliver pigernes kaldt, og drengenes bliver kaldt fraternitys. De forskellige "huse" holder en masse fester, og man tager også ud og indsamler penge til forskellige organisationer, fx dyreforsøgsbekæmpelse etc. Men det handler mest af alt om prestige. 

- Det er en form for prestige at være medlem af sådan en organisation. Det koster penge, og det er en lang proces at blive optaget. Jeg synes egentligt, at det er et mærkeligt koncept. Det er ligesom at betale penge for at få venner, fortæller Tini.

Cheerleadershysteri og ekstreme forskel i levevilkår
En anden ting Tini havde svært ved at forstå ved livet som studerende i USA var hysteriet omkring cheerleaderne.

- Jeg synes, det var sjovt at se dem gå helt amok, fordi det er så langt fra den danske kultur. Jeg synes egentlig, de er ret meget til grin, det handler jo om at være på og blive set. Jeg tror dog, man skal være en speciel type, for at kunne klare presset. Der er sindssygt meget konkurrence i det. I USA er det en sportsgren, hvor vi herhjemme ser det mere som et pauseindslag for FCK".

Men det værste ved at være i USA var at opleve den store forskel i levevilkårene. Når Tini gik ud af skolen og til venstre, var der slum, gik hun til højre var der fornemme slotte.

- Det kunne både gøre mig rigtig ked af det, og ikke mindst tænksom, vred og forbløffet. Men taknemmelig er jeg nu alligevel for oplevelsen og udfordringen i at studere i udlandet. Det har klart gjort mig mere vågen, og opmærksom på, hvad der sker rundt omkring mig".

Der gik da heller ikke lang tid, fra Tini kom hjem, til hun besluttede sig for et ½ års jordomrejse alene. Og det er ikke slut for hende endnu. Tini overvejer, om hun skal tage tilbage til USA for at blive kandidat.  

Sådan gør du, hvis du vil studere i udlandet

Hvis du ikke er blevet helt skræmt af Tinis oplevelser og stadig har lyst til at tage til udlandet for at læse, er der en del sager, du først skal sætte dig grundigt ind i.

Det er dyrt at studere i udlandet, og det er svært at få scholarship. Normalt koster et år på universitetet 35.000 dollars (ca. 200.000 kr.).

Tal med din studievejleder om, hvor det er muligt at læse henne, om du kan få stipendium eller kan få din SU overført.

Der er også et par hjemmesider, som kan hjælpe dig videre:
www.udiverden.dk og www.europa.eu.int/youth.