Iturevne jeans blev vist på flere af de toneangivende catwalks denne sommer. Hos Christopher Kane blev lys, ripped jeans kombineret med florlet slangeprint. Martin Margiela viste jeans, der mere bestod af huller end stof, det hele blev kombineret med mystiske censur-solbriller. Amerikanske Alexander Wang viste et mere laid-back look: Lyse, iturevne denimshorts med en enkel, hvid t-shirt.

Agyness Deyn og Ashley Olsen er allerede hoppet på trenden med smadrede jeans. Bliver du den næste?